Renter påvirker både dine lån, din opsparing og det beløb, du har til rådighed hver måned. Planlægningen begynder derfor ikke med at gætte på næste rentebeslutning, men med at få styr på dine egne aftaler. Start med at kortlægge gælden og beregne dit råderum. Derefter kan du beslutte, hvilke ændringer du vil prioritere. På den måde handler du ud fra dine konkrete vilkår frem for overskrifter om renteudviklingen.

Start med at kortlægge renterne i din økonomi

Find den seneste oversigt over hvert lån og hver opsparingskonto. Notér restgæld eller indestående, rente, månedlig betaling og eventuelle løbende gebyrer. Skriv også, om renten er fast eller variabel, og hvornår den næste gang kan ændres. Et boliglån og en kassekredit kan reagere forskelligt på ændringer i markedsrenterne og bør derfor stå som separate poster. Økonomi Nyheder, der handler om inflation og centralbankernes rentebeslutninger, kan forklare bevægelser i markedsrenterne, men ikke de præcise vilkår i dine aftaler.

Saml gerne oplysningerne i ét ark med en linje pr. aftale. Medtag også afbetalingen på telefonen eller møblerne, selv om beløbet virker beskedent. Rentefrie aftaler kan have gebyrer, som påvirker den samlede pris. Mangler du oplysninger, så bed långiveren om en opdateret betalingsplan, før du prioriterer dine afdrag.

Beregn dit råderum, før du ændrer noget

Find derefter det beløb, der reelt er tilbage efter faste udgifter og almindeligt forbrug. Tag udgangspunkt i de seneste måneders kontobevægelser frem for et ønskebudget. Husk udgifter, der kun kommer én eller få gange om året, eksempelvis forsikringer, bilservice og kontingenter. Fordel beløbene over årets måneder, så der løbende bliver sat penge til side til regningerne.

Hold beregningen enkel, og brug tal, der afspejler din hverdag. Du kan samle budgettet i disse poster:

• Indkomst efter skat.
• Faste udgifter inklusive lånebetalinger.
• Mad, transport og øvrigt løbende forbrug.
• Beløb til årlige regninger og uforudsete udgifter.

Restbeløbet viser, hvor meget plads du har til ekstra afdrag eller opsparing uden at skulle låne igen ved månedens slutning.

Test dit budget med et regneeksempel

Når budgettet er på plads, kan du undersøge, hvor følsomt det er over for renteændringer. Har du eksempelvis 200.000 kr. i gæld med variabel rente, svarer en stigning på 1 procentpoint isoleret set til cirka 2.000 kr. mere i årlige renter før skat. Det er omtrent 167 kr. om måneden. Beregningen forudsætter uændret restgæld og viser ikke nødvendigvis, hvor meget den aftalte ydelse ændrer sig.

Prøv derefter samme regnestykke med 2 procentpoint. Bed långiveren beregne den konkrete betaling, hvis afdrag, løbetid eller andre vilkår påvirkes. Formålet er at finde ud af, hvor meget luft du har brug for i budgettet, ikke at forudsige den næste renteændring.

Behold en reserve før ekstra afdrag

Et ekstra afdrag mindsker gælden, men pengene er ikke nødvendigvis tilgængelige igen. Tag derfor stilling til din kontante reserve, før du sender hele overskuddet til långiveren. Reservens størrelse afhænger blandt andet af din jobsituation, bolig og bil. En husstand med ældre bil og ejerbolig skal tage højde for andre mulige regninger end en lejer uden bil. Renter og din økonomi hænger tæt sammen, så beregn også, hvad en rentestigning på 2 procentpoint vil betyde for den reserve, du har brug for.

Sæt et konkret første mål ud fra udgifter, der kan opstå med kort varsel. Det kan eksempelvis være en selvrisiko på forsikringen eller udskiftning af et nødvendigt køleskab. Placér reserven på en konto, hvor du kan få adgang til pengene, og kontrollér eventuelle begrænsninger på hævninger. Byg derefter reserven videre efter dine behov.

Prioritér gælden efter omkostninger og vilkår

Med en reserve på plads kan du rangordne lånene. Se først på, hvad det koster at beholde hver gældspost, og hvad du faktisk sparer ved at betale ekstra. Den nominelle rente fortæller ikke hele historien. Faste gebyrer kan fortsætte, selv om restgælden falder, og nogle aftaler har særlige omkostninger ved førtidig indfrielse.

ÅOP er nyttig, når du sammenligner nye lånetilbud med samme beløb og løbetid. For eksisterende lån bør du også bede om en konkret indfrielsesopgørelse. Fortsæt med at betale de aftalte ydelser på alle lån, mens du bruger eventuelle ekstra afdrag på den gæld, du har valgt at prioritere. Undersøg vilkårene, før du ændrer betalingsaftaler eller samler flere lån i ét.

Sammenlign tilbud og læg datoer i kalenderen

Når du kender dine aftaler og dit råderum, har du et bedre grundlag for at indhente tilbud på ændrede lånevilkår eller en anden opsparingskonto. Sammenlign samme lånebeløb og løbetid, og få oplyst etableringsomkostninger, løbende gebyrer og samlet tilbagebetaling. En lavere månedlig ydelse kan skyldes en længere løbetid frem for et billigere lån. For opsparingskonti skal du blandt andet kontrollere bindingsperiode, rentetrin og varsler for hævning.

Lav derefter en kort handlingsplan med datoer. Afsæt én dato til at indhente oplysninger, én til at sammenligne tilbud og én til at træffe en beslutning. Sæt også en påmindelse før næste rentetilpasning eller udløb af en bindingsperiode. Så kan du nå at reagere inden aftalernes frister frem for at lade nyhedsstrømmen styre tidspunktet.

Skal jeg betale gæld af eller spare op først?

Sørg først for penge til de næste regninger og en kontant reserve til uforudsete udgifter. Et ekstra afdrag bør ikke føre til, at du kort efter må trække på en dyr kassekredit eller optage et nyt lån for at betale hverdagens udgifter.

Sammenlign derefter den renteudgift, du kan undgå ved at nedbringe gælden, med renteindtægten på opsparingen. Tag højde for skat, gebyrer og eventuelle omkostninger ved indfrielse. Taler forskellen for afdrag, kan du lade det månedlige overskud gå til den udvalgte gæld og samtidig beholde den reserve, du har fastlagt.

Hvor ofte skal jeg gennemgå mine renter?

En fast gennemgang hvert halve år kan være et praktisk udgangspunkt. Læg også en særskilt dato ind før rentetilpasning, udløb af en bindingsperiode eller andre tidspunkter, hvor aftalernes vilkår kan ændre sig.

Tag desuden budgettet frem, hvis din indkomst falder, dine boligudgifter stiger, eller du overvejer et større køb. Det kan ændre, hvor meget du har råd til at bruge på ekstra afdrag. Ved gennemgangen opdaterer du restgæld, rente og råderum. Kontrollér samtidig, om de planlagte afdrag stadig efterlader penge nok til de regninger, der venter i de kommende måneder.